23948sdkhjf

Hver tredje bygningsarbejder er på piller

Et rundstykke med ost, en kop kaffe og to Panodiler. Sådan starter mange håndværkere dagen.
Over halvdelen af landets bygningsarbejdere tager på arbejde, selvom de har smerter, og hver tredje må tage smertestillende medicin for at klare arbejdet.

Det skriver Avisen.dk

- Rigtig mange af dem har en forventning om, at det vil blive negativt modtaget af deres ledere, hvis de melder sig syge på grund af smerter eller sætter tempoet ned for at tage hensyn til kroppen, siger Ph.d. Jeppe Ajslev fra Roskilde Universitet til Avisen.dk.

Han har undersøgt holdningen til smerter blandt murere, betonarbejdere, tømrere og stilladsarbejdere, og han har blandt andet spurgt dem, hvor ofte de tager smertestillende medicin.

12 procent svarer, at de tager piller hver dag eller et par gange om ugen, mens 21 procent gør det et par gange om måneden.

Det høje antal kommer bag på arbejdsgiverne i Dansk Byggeri.

- Det er nyt for os, at så mange tager smertestillende. Det er jo helt vildt, og det skal vi finde ud af, hvad vi kan gøre ved, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen til Avisen.dk.

Tallet svarer til gengæld meget godt med tidligere undersøgelser, som 3F har lavet.

- Mange af vores medlemmer tager piller som en del af morgenmaden hver eneste dag for at komme på arbejde, siger arbejdsmiljøpolitisk chef Ulla Sørensen til Avisen.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095