23948sdkhjf

Under 200 ledige vvs’ere

Fremgang i vvs-branchen sender ledigheden blandt vvs’ere forsikret i Blik- og Rørarbejderforbundets a-kasse et stykke under landsgennemsnittet.
Fra juli 2014 til juli 2015 er antallet af ledige vvs'ere forsikret i Blik- og Rørarbejderforbundets a-kasse faldet fra 314 til 198 personer. Dermed er ledigheden i gruppen faldet fra 4,9 til 3,1 procent.

Faldet betyder også, at ledigheden for gruppen af vvs'ere er lavere end den gennemsnitlige ledighed i Danmark. I samme periode faldt ledigheden fra 4,7 til 4,3 procent. Det skriver fagbladet Dansk VVS.

Den faldende ledighed vurderes hovedsagelig at være et udtryk for aktivitetsfremgangen i vvs-branchen. I 2014 steg omsætningen i vvs-branchen med 2,1 procent, og den fremgang er forstat i 2015. Faldet i ledigheden er samtidig på linje med forventninger i Tekniqs Arbejdskraftundersøgelse fra juli 2015, som viser en beskæftigelsesfremgang i vvs-branchen.

Dog kan en del af den faldende ledighed også skyldes, at Blik- og Rørarbejderforbundet mister medlemmer - 39 har forladt forbundet det seneste år- og at folk falder ud af dagpengesystemet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094