23948sdkhjf

Ny bro: Rødt møder gråt

Første brofag til den nye gang- og cykelbro i Aalborg er på plads
Længe har det været snak og planer. Og ikke så meget konkret handling.

Men nu kan man for alvor se, hvordan den ny gang- og cykelsti mellem Aalborg og Nørresundby kommer til at se ud.

Broen hægtes på jernbanebroen, og første element er monteret. Dermed er det nu helt tydeligt, at det bliver et møde mellem to tidsaldre. Den nye bro er lavet af et kunststofmateriale med en meget kraftig rød farve, der er valgt for at matche det røde logo fra den nærliggende spritfabrik. Den skal smelte sammen med den gamle, gråmalede jernbanebro fra 1935 - lavet i en klassisk gitterkonstruktion, der understøtter funktionaliteten.

Den kommende tid fortsætter arbejde med at montere flere elementer. I første omgang fra Aalborg-siden, og efter nytår skifter brobyggerne over til Nørresundby-siden. Men broen kommer først i brug hen imod slutningen af 2016. Det skyldes blandt andet, at Banedanmark først skal have en ny og kraftigere motor i broens maskinhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072