Flere boliger i Solrøds nye bydel
Ny plan baner vejen for 28 boliger i Trylleskov Strand
Byrådet i Solrød har endeligt vedtaget en lokalplan for området. Den omfatter 28 boliger i to plan, alle med tagterrasse i første sals højde og en lille have. Boligerne ligger langs ”boligøens” kant omkring et centralt gårdrum med 56 fælles parkeringspladser.
Lokalplanen skal også sikre, at de nye boliger lever op til de arkitektoniske og planmæssige intentioner i Helhedsplanen for Trylleskov Strand.