Pletskud med indbygget plads til forbedringer
Fleksibilitet, planlægning og en kollektiv varmeforsyning er med til at gøre bæredygtighed til mere end et 'buzzword' i byudviklingsområdet Vinge ved Frederikssund.
4
Billeder
SLA har udarbejdet planerne for Vinges første kvarter, Deltakvarteret. Visualisering: SLA
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
For at sikre den grønne profil i fremtiden er man indstillet på at tilpasse sig til det, der viser sig at fungere i morgen.
- Forholdene ændrer sig ekstremt hurtigt, og det opstiller udfordringer. For en lokalplan, der tager et år at få igennem systemet, kan hurtigt blive overhalet. Vi anvender derfor stok og gulerod – og vil mere over mod gulerod – til at hjælpe køberne med at træffe de rigtige beslutninger, forklarer Thomas Sichelkow, projektchef på Vinge.
Planlægger sig udenom begrænsningerne
Da Vinge bliver udviklet i kommunalt regi, er der mange – for de grønne ambitioner – vigtige områder, som folkene bag ikke kan påvirke. For eksempel kan man hverken ændre krav til byggeri, så som BR 2015, eller afgiftsstrukturen på el-området.
Planlægning er derimod et felt, som folkene bag byudviklingsprojektet har stor indflydelse på og derfor lægger mange kræfter i. Hele tiden holder man sig dog for øje, at Vinge skal være for almindelige mennesker og ikke blot beboere, der i forvejen er med på den bæredygtige mode. Områdets mål om varieret bebyggelse er således ikke hængt op på krav om bestemte materialer som træ, beton og tegl. Husene skal derimod opfylde kravene til byggereglement BR 2015.
- Vi vil hurtigt kunne stille højere krav til husene, men vi vil hellere rykke alle en smule og ikke kun den lille gruppe, ( som alligevel gør det, red. ). Det vil ikke være nok til at befolke en by med 20.000 mennesker, siger Thomas Sichelkow om forholdet mellem høje ambitioner for de få og realistiske krav almindelige mennesker kan og vil leve op til.
Planlægning skinner også igennem i forhold til husenes højde. De skal alle være i to etager samt opføres på de bevidst små grunde. Standard typehuse er hermed udelukket, og grundejerne tvunget til at gøre sig nogle overvejelser om byggeriet. Og det får - ifølge Thomas Sichelkow - beboerne til at tænke og agere med bæredygtigt. Med højere huse på små grunde er det også lettere at lave en kollektiv forsyning, der er et andet område, hvor de bæredygtige ambitioner bliver til virkelighed i Vinge.
Kollektiv varmeforsyning tjener flere formål
Varmeforsyningen til de 59 huse i Vinges første kvarter; "Deltakvarteret", bliver et kollektivt, bæredygtigt system, indrettet som et 'mini-fjernvarmesystem' med lavtemperatur og enten en luft- eller jordvarmepumpe.
- Ved at systemet er el-baseret kan vi i princippet slukke for den, når vinden ikke blæser, forklarer Thomas Sichelkow om, hvordan varmeforsyningen gør smart grid-tanken til virkelighed i kvarteret.
I samme åndedrag kommer han ind på et tredje kernepunkt i Vinges tilgang til bæredygtighed; fleksibilitet.
- Vi kan se, at det går så stærkt, at om 10-20 år er noget andet måske en bedre løsning. Så når én varmepumpe betjener 59 huse, kan man lettere skifte den fælles pumpe, end at alle enkelte huse skal skifte deres egen individuelt.
Ser man frem i tid, kan overskudsvarmen fra køling af Vinges påtænkte centrum- og erhvervsområde blive delt ud til byens boliger ved at drive varmepumpen.
Erfaringer udformer kvartererne
Trods masser af visioner og tanker er man således ikke dogmatisk i tilgangen til, hvad der er og vil være den rigtige løsning i et givent område i Vinge. For der er, med Thomas Sichelkows ord, ikke nogen one size fits all -løsning. Teknologier og udfordringer gør, at man skal tilpasse sig de forskellige steder.
- Det, der fungerer i Deltakvarteret, tager vi med til de andre kvarterer for at hæve overliggeren mere og mere, siger Thomas Sichelkow.
Artiklen er en del af temaet Building Green 2015.
