23948sdkhjf

Kransen kom til vejrs over universitets dyrehospital

Bygningsstyrelsen har netop holdt rejsegilde på en ny ridehal til undervisning og forskning på Københavns Universitets hospital for store husdyr i Taastrup.
Ridehallen bliver færdig til foråret og er central for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets vision om, at Universitetshospitalet skal være centrum for forskning og uddannelse i relation til store husdyr på internationalt niveau.

Den nye ridehal – i daglig tale Kustos-Hallen - bliver centrum for Københavns Universitets forskning og undervisning af studerende på det veterinære område indenfor heste. Kustos Fonden har blandt andet ydet en donation på tre mio. kr. til et 'Haltheds-laboratorium' i tilknytning til ridehallen.

Ved rejsegildet talte projektdirektør i Bygningsstyrelsen, Jan Q. Rasmussen, som i sin tale bl.a. takkede entreprenører og håndværkerne for godt samarbejde og godt bygningsarbejde, som er udført i bedste kvalitet og i forhold til god dansk byggeskik. Jan Q. Rasmussen fremhævede også den professionelle håndtering af et godt arbejdsmiljø på byggepladsen, som Bygningsstyrelsen lægger stor vægt på.

Ved rejsegildet talte også direktør for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Arnold Boon, hospitalschef, Susanne Nautrup Olsen, og Lars Tingleff fra Kustos Fonden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109