23948sdkhjf

Energi-milliarder samler støv

De op mod to milliarder kroner i energiselskabernes energispareordning udnyttes ikke fuldt ud. Kun 54 procent af vvs-installationsvirksomhederne anvender ordningen.
Energispareordningen er både ukendt og besværlig

Store udsving

Anvendelsen af energispareordningen varierer alt efter hvilken del af installationsbranchen, man spørger.

I el-branchen anvender 34 procent af installationsvirksomhederne ordningen.

Det står bedre til i i vvs-branchen, hvor hele 54 procent har brugt ordningen.
at bruge, lyder kritikken af ordningen fra administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq. Løsningen er lettere adgang til støtten for alle forbrugere.

- Ordningen rammer helt ved siden af de private forbrugere og de mindre virksomheder, hvor der findes et meget stort potentiale for klimaforbedringer. I dag går pengene fra ordningen primært til de største virksomheder, mens de almindelige husholdninger og mindre virksomheder kun indbetaler til den. Ordningen er i dag skruet sådan sammen, at den er besværlig at bruge for langt de fleste, siger Niels Jørgen Hansen.

For svært for erhvervsfolk at bruge ordningen
Tekniqs medlemsundersøgelse viser, at 55 procent af de professionelle installatører ingen erfaring har med at søge tilskud på vegne af kunderne. Hertil kommer, at 3 ud af 10 installatører må opgive at søge om tilskud fra energispareordningen fordi den er uoverskuelig og bureaukratisk. Dermed går husholdningerne og virksomheder glip af deres andel af de enorme støttebeløb.

I de kommende år ventes de tvungne indbetalinger til ordningen at løbe op i to milliarder kroner. Penge som i øjeblikket forvaltes af energiselskaberne.

- Installatørerne har en vigtig opgave i at hjælpe erhvervsliv og forbrugere til at spare energi og bidrage til den grønne omstilling. Men når selv fagfolk har svært ved at anvende ordningen, er det tydeligt, at ordningen trænger til forbedring, siger Niels Jørgen Hansen.

Uudnyttet potentiale i SMVerne og hos private
Anbefalingen til Folketingets Energiudvalg fra Tekniq lyder på en revidering af ordningen.

- Vi kan få mere for pengene hvis energiselskaberne forpligtes til inddrage andre aktører og købe besparelserne hvor de er billigst, siger Niels Jørgen Hansen og tilføjer:

- Ordningen må gøres kendt af alle og udbredes, så det store energipotentiale blandt mindre og mellemstore virksomheder udnyttes. Samtidig er det vigtigt, at private husholdninger stimuleres til at investere i mere moderne energiformer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095