DanaTec Gruppen i både minus og plus
DanaTec Gruppen har oven på en hektisk periode med opkøb og massive investeringer netop præsenteret en årsrapport, der ikke overraskende afspejler de markante organisatoriske forandringer, men som samtidig giver en klar indikation af de spændende fremtidsperspektiver, der tegner sig for gruppen.
- Vi har brugt mange ressourcer på at optimere den samlede organisation, og samtidig har vi som et led i flytningen til vores nye domicil foretaget en lang række investeringer i nyt produktionsudstyr med mere, udtaler Per Pedersen, der på den baggrund er godt tilfreds med resultatet.
Mens regnskabet viser et minus for DanaTec Tools A/S, er der sorte tal på bundlinjen for både det opkøbte selskab E.P. Slibeteknik A/S og Danatec Ejendomme ApS. I førstnævnte selskab har man realiseret et resultat på kr. 1,4 mio., mens der i ejendomsselskabet er et plus på kr. 100.000.
- Med et samlet plus for gruppens selskaber oven på en periode med indkøring, flytning og investeringer er det svært at være pessimist i forhold til fremtiden, siger Per Pedersen. Han konstaterer, at organisationen nu er helt på plads, både fysisk og mentalt, og at man allerede i det netop afsluttede halvårsregnskab for 2007/08 kan se, at pilen peger den rigtige vej. Halvårsregnskabet viser således et positivt resultat for gruppen på kr. 750.000.
Kilde: DanaTec Gruppen