23948sdkhjf

Ingeniør får bøde for tunnelsystem

En pensioneret ingeniør i London skal betale 3 mio. kr. i bøde, da han har gravet et system af tunneler under sit barndomshjem og naboens hus.
En passioneret engelsk ingeniør har gennem de sidste 40 år haft en noget usædvanlig hobby. Hobbyen kommer nu til at koste ham barndomshjemmet og 3 mio. kr.

William Lyttle, som den 77-årige ingeniør hedder, har i løbet af de 40 år udgravet en labyrint af tunneler under sit hjem – en 20-værelser stor victoriansk ejendom i det østlige London.

William Lyttles gravearbejde omfatter ikke alene hans eget hus, men også naboens samt to haveområder. Både naboens og han eget hus er fuldstændig undermineret og i fare for at kollapse. Enkelte steder holdes huset dog oppe af udtjente genstande som frysere og andre hårdehvidevarer.

Tilbage i 2001 bredte et 1,5 m2 stort hul sig i vejbelægningen uden for huset. Det skete som følge af Lyttles omfattende graveri. I 2006 satte den lokale ret ham på gaden og rykkede ind for at udbedre skaderne på naboens hus. Bøden, der nu er udstedt, skal dække oprydningsarbejde, og Lyttle har to uger til at betale beløbet.

Salget af huset vurderes at kunne indbringe en betragtelig sum - vel at mærke efter en renovering.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141