23948sdkhjf

Murstensskaller sikrer fin facadeisolering i Vejle

Rambøll har i samarbejde med KKS Isolering netop leveret en ny facadeisolering til to boligblokke i Vejle. En isoleringsløsning, hvor murstensskaller er det springende punkt.
Rambøll har i samarbejde med KKS Isolering netop efterisoleret otte opgange i to boligblokke for boligselskabet AAB i Vejle, som var blevet ramt af skimmelsvamp indvendigt.

Der skulle foretages en udvendig isolering, men bygherren ønskede at bibeholde det oprindelige udtryk.

Det ønskede efterkom Rambøll og KKS Isolering ved at anvende murstensskaller klæbet på den nye isolering. Derved har man opnået et resultat, hvor ejendommen efter endt arbejde fremstår som en ganske almindelig murstensbygning og i sit oprindelige udtryk.

Den nye isoleringsmetode er endnu ikke udbredt i Danmark, men allerede anvendt en del i blandt andet Tyskland.

- Vi kommer til at se meget mere til denne slags isoleringer fremover, da fordelene ikke er til at overse. Man kan stort set ikke se på facaden, at den er blevet isoleret. Øvrige alternativer ved udvendig isolering er typisk puds på isolering eller beklædning med træ eller plader - overflader, der skal vedligeholdes med større hyppighed end den robuste facademur i tegl, lyder det fra KKS Isolering.

Nye arkitektoniske muligheder
De påførte teglskaller er massive sten, der med sine blot 25 millimeter tykkelse er meget tyndere end traditionelle mursten. Det giver nye arkitektoniske muligheder

- Vi er ovenud positive over det færdige resultat, og meget positivt overraskede over, at man stort set ikke kan se forskel på facaden. Vi forventer at opnå langsigtede og store økonomiske besparelser på byggerierne med den nye isolering, lyder det fra ABB.

Også hos Rambøll er man tilfredse med det færdige resultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109