23948sdkhjf

NCC omorganiserer som led i ny vækststrategi

Frem mod 2020 vil NCC arbejde med en ny strategi, der blandt andet betyder, at NCC Construction Danmark ophører med at eksistere
Den svenske entreprenørkoncern NCC lancerer ved årsskiftet en ny strategi for de næste fem år, som inkluderer et øget fokus på bygge- og anlæg i den nordiske region - herunder infrastruktur og renovering.

I forbindelse med den nye strategi omorganiseres der, så syv eksisterende forretningsområder bliver til fem.

De fire eksisterende landsbaserede byggeenheder bliver delt i to nordiske forretningsområder. Det gælder NCC Infrastructure og NCC Building.

NCC Roads bliver til NCC Industry, og herfra flyttes vejserviceoperationer til NCC Infrastructure. NCC Housing og NCC Property Development består som forretningsområder.

”Vi mener at kunne se, at der er muligheder for vækst i Norden. Og det vi gør nu er, at vi forsøger at specialisere os, så vi på den måde står bedre i forhold til vores konkurrenter”, siger Klaus Kaae, adm. direktør i NCC Construction Danmark og påpeger, at ændringerne betyder, at netop NCC Construction Danmark ophører med at eksistere per 1. januar 2016, og at områderne herunder vil flyttes over i de nye forretningsområder.

Byggeri, energirenovering samt beton & råhus flyttes over i NCC Building, mens områderne infrastruktur og forsyning & miljø under NCC Construction Danmark flytter over i NCC Infrastructure.

Herudover går man fra, at de enkelte afdelinger har haft egen HR til, at hvert af de nordiske lande får en samlet afdeling, hvor HR, kommunikation og bæredygtighed er organiseret, påpeger Klaus Kaae.

”Her kan der godt være nogle stillinger, hvor man får en dobbelthed, og så kan der godt komme nogle i overskud, men det er ikke afskedigelser, der er meningen. Vi har sat det her i værk for at sikre vækst”, siger han og påpeger, at han ikke ser, at Danmark skulle være i farezonen.

250 mio. svenske kroner

Som følge af omorganiseringen vil den den nye koncernledelse bestå af koncernchef Peter Wågström, Klaus Kaae, der bliver områdechef for NCC Building, Svante Hagman, der fremover vil være områdechef for NCC Infrastructure, Jyri Salonen, der bliver områdechef for NCC Industry samt områdechef for NCC Housing Joachim Hallengren, områdechef for NCC Property Development Carola Laven, CFO Ann-Sofie Danielsson, chefjurist Håkan Broman, chef for Corporate Relations Ann Lindell Sæby og Chef for Purchasing Peter Gjørup.

NCC anslår, at omkostningerne i forbindelse med omorganiseringen vil beløbe sig til 250 mio. svenske kroner. Et beløb, som hovedsagelig vil belaste NCC’s resultat i fjerde kvartal 2015 og første kvartal af 2016, lyder det.

Foruden de nævnte elementer har bestyrelsen i NCC givet ledelsen til opgave at analysere betingelserne for at skabe et selvstændigt boligudviklingsselskab baseret på NCC Housing-forretningsområdet.

Man vil altså se på, om et af forretningsområderne skal udgøre en selvstændig enhed.

Bestyrelsens mål er at fuldføre analysen i efteråret og fremlægge yderligere oplysninger til aktionærerne i delårsrapporten den 6. november, inden der træffes beslutninger, påpeger Klaus Kaae.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105