Bygningskulturens dag 2008
Hvert år i september bliver der sat fokus på bygninger og bygningskultur over hele landet. I 2008 afholdes Bygningskulturens Dag den 13.-14. september og temaet er Velfærdssamfundets Bygninger 1950-1980.
Bygningskulturens Dag betyder også chancen for at komme indenfor i huse, der normalt er lukkede for offentligheden.
Bag arrangementerne står husejere, bevaringsforeninger, museer, kommuner, biblioteker m.fl., som hvert år gør et stort og engageret stykke arbejde.
Bygningskulturens Dag er den danske udgave af de fælleseuropæiske ”European Heritage Days”, der altid holdes den anden weekend i september. Danmark har været med i 15 år.
Det er Kulturarvsstyrelsen, der er hovedansvarlig for Bygningskulturens Dag, men styrelsen samarbejder med institutioner, organisationer og andre inden for det bygningskulturelle område.
I år bliver Bygningskulturens Dag til i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Historiens Hus i Hvidovre. Hvidovre Kommune har selv haft fokus på velfærds-samfundets bygninger i sit kulturarvskommuneprojekt
Kilde: Kulturarvstyrelsen