23948sdkhjf

Lindpro øger staben på Nordvestsjælland

Kalundborg-afdelingen søger op til flere nye medarbejdere.
- Lindpro er på udkig efter flere dygtige medarbejdere, der skal varetage nøglepositioner i afdelingen i Kalundborg. Vi søger serviceledere, elektrikere og en afdelingsleder. Vi øger indsatsen i Kalundborg, og de nye medarbejdere skal være med til at styrke vores position på markedet, fortæller Lars Kent, regionschef i Lindpro, til dagbladet Nordvestnyt, lokalavis for Holbæk- og Kalundborg-egnene.

Lindpro har over en længere periode haft fokus på at tilpasse organisationen i Kalundborgafdelingen til den lokale markedssituation for at sikre de rette kompetencer og medarbejdere i huset til at servicere både nye og gamle kunder, skriver Nordvestnyt.

Lindpro hjælper med drift og vedligehold på alle former for tekniske anlæg og installationer til industri, erhverv, bygning og bolig. Lindpro har samlet en lang række kompetencer under samme tag, hvilket betyder, at kunden kun behøver ringe til én leverandør. Blandt kompetencerne er el-installation, sikkerhedsløsninger, vvs, skræddersyede serviceaftaler, energivejledning og Hard Facility Management med mere.

Lindpro flyttede for nylig sin Kalundborg-afdeling, så man nu bor under samme tag som MT Højgaard, der er Lindpros moderselskab.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078