23948sdkhjf

2E Bolig genopliver Utzon-projekt

Aalborg-virksomheden har overtaget et jordstykke i Farum fra NCC og opfører nu 60 eksklusive lejligheder.
Under overskriften ”Bel Air CPH” har 2E Bolig Company indledt salget af 60 eksklusive ejerlejligheder på det tidligere Farum Kaserne-areal. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Projektet, der oprindeligt hed ”Golfhusene” og er tegnet af Kim Utzon, gik i stå på grund af finanskrisen, men nu, hvor 2E Bolig har overtaget jordstykket efter NCC, er der igen sat skub i byggeplanerne.

Jesper Skovsgaard, direktør i 2E Bolig, fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at det var det succesfulde salg af tre andre boligprojekter i kaserneområdet, der gjorde ham opmærksom på den ubebyggede grund. Faktisk vidste han slet ikke, at der lå et projekt, som blot skulle føres op til 2015-niveau.

- Jeg troede egentlig alene, at der var tale om et godt hjørne uden konkrete byggeplaner. Det var først, da vi kom i forhandling med NCC, at vi blev opmærksomme på, at Kim Utzon Arkitekter faktisk havde færdigtegnet et fantastisk lejlighedsprojekt skræddersyet til grunden og omgivelserne, fortæller Jesper Skovsgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078