23948sdkhjf

Studerende i 400 år gammelt byhus i Aalborg

Aalborg vrimler i disse dage med nye studerende, der ud over at tage fat på deres videregående uddannelse flytter ind i en af byens stadig flere ungdomsboliger. 28 af dem er flyttet ind i en 400 gammel ejendom, som før husede butikker og kontorer.
Aalborg går utraditionelle veje for at skaffe studieboliger.

Himmerland Boligforenings nyeste afdeling for studieboliger ligger på adressen Tiendeladen i det centrale Aalborg. Her er der etableret 28 studielejligheder på 35-49 kvadratmeter, skriver Byens Ejendom, nyhedsmedie for Videnscenter for Byudvikling.

- Når vi sammenligner med for eksempel afdelingen Larsen Waterfront på den centrale havnefront, som vi tog i brug ved studiestart i 2014, er der ikke tale om noget voldsomt stort projekt. Alligevel er der grund til at hæfte sig ved det, for det hører helt afgjort til sjældenhederne, at gamle byhuse kommer i spil som spændende boliger for studerende. Og Tiendeladen er virkelig et særligt byggeri, for den ældste del af afdelingen er efter Kulturstyrelsens opgørelse mere end 400 år gammel. Der er, hvis man ser bort fra Aalborghus Slot, formentlig det ældste bindingsværkshus i Aalborg, opført i perioden 1560-70. Dermed er det mindst et halvt århundrede ældre end Jens Bangs Stenhus, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Han understreger, at det undervejs i renoveringen af den gamle byejendom har ligget Himmerland Boligforening meget på sinde, at bevare det overordnede udseende - samtidig med at huset er blevet tilført faciliteter, der gør det ekstra attraktivt for de studerende. Afdelingen i Tiendeladen er på 1400 kvm og rummer foruden 28 ungdomsboliger blandt andet fælleslokaler og vaskeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094