23948sdkhjf

PN Erhvervsbyg skal bygge i Skejby

Randers-entreprenøren skal udvide Trygfondens Familiehus i samarbejde med Østergaard Arkitekterne og Stokvad Rådgivende Ingeniører.
Godt tre år efter indvielsen af Familiehuset i Skejby er TrygFonden nu klar til at udvide, så der fremover bliver plads til 22 familier med langtidsindlagte børn på Aarhus Universitetshospital.

Det er netop besluttet, at den østjyske entreprenørvirksomhed PN Erhvervsbyg sammen med Østergaard Arkitekterne og Stokvad Rådgivende Ingeniører, skal stå for byggeriet, som blandt andet omfatter ti nye familieværelser og en udvidelse af husets fællesfaciliteter.

Udvidelsen af TrygFondens Familiehus blev udbudt som totalentreprise med forudgående prækvalifikation i januar 2015. Fire prækvalificerede tilbudsgivere bød ind på opgaven i juni 2015, og her leverede PN Erhvervsbyg det mest fordelagtige tilbud.

Rollen som bygherre varetages af DNU’s projektafdeling, som forventer, at udvidelsen går i gang til december og afsluttes i fjerde kvartal næste år.

Det er blandt andet udsigten til, at Aarhus Universitetshospital i 2018 åbner Dansk Center for Partikelterapi, der får behovet til at vokse. Her kommer man eksempelvis til at behandle børn fra hele Danmark med kræft i hjernen.

- Når Aarhus Universitetshospital inden for de næste år samler alle hospitalets børneafsnit i Skejby, og samtidig bliver centrum for helt nye funktioner, der vil trække små patienter fra hele landet, vil behovet for flere pladser i TrygFondens Familiehus utvivlsomt vokse. Derfor er vi meget glade for at kunne udvide huset, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Udvidelsen løber op i 21,5 millioner kroner – et beløb som er doneret af TrygFonden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094