23948sdkhjf

Ny arkitektskole får utraditionelt forløb

Hele to arkitektkonkurrencer skal bane vej for Danmarks første nybyggede arkitektskole.
Hvordan bygger man en ny arkitektskole, hvor ambitionen er en kreativ proces, hvor rammerne for skolen som institution nytænkes, samtidig med at man har et stramt budget?

Dette er et af hovedtemaerne, når konkurrencen om Danmarks første nybyggede arkitektskole skydes i gang.

En projektkonkurrence og en idékonkurrence
Som startskuddet på projektet ”New AARCH”, som den kommende bygning kaldes, afholder Bygningsstyrelsen og Arkitektskolen Aarhus en åben, international idékonkurrence med en efterfølgende traditionel projektkonkurrence. Deltagerne i projektkonkurrencen bliver tre vindere fra idékonkurrencen og tre prækvalificerede teams.

- Bygningsstyrelsen og Arkitektskolen Aarhus har på utraditionel vis valgt at prækvalificere til projektkonkurrencen forud for idékonkurrencen for at skabe gennemsigtighed omkring, hvem der bliver inviteret til at deltage i projektkonkurrencen sammen med vinderne af idékonkurrencen, allerede inden idékonkurrencen sættes i gang, oplyser Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Formålet er at få en bred deltagerskare. Bygningsstyrelsen og Arkitektskolen Aarhus opfordrer derfor både unge arkitektspirer samt etablerede tegnestuer, der ikke bliver prækvalificeret, til at deltage i idékonkurrencen.

Totalentreprise med omvendt licitation
For at skabe højere budgetsikkerhed forventes projektet senere udbudt i en totalentreprise med omvendt licitation. Vinderen af projektkonkurrencen vil blive tilknyttet totalentreprenøren og skal derved lede designet helt fra den spæde idé til færdigt byggeri.

- Vi håber på hele branchens engagement om at skabe Danmarks første nybyggede arkitektskole, siger vicedirektør i Bygningsstyrelsen, Kristian Lyk Jensen.

Vigtige milepæle i projektet
Primo september 2015: Udbudsbekendtgørelsen for prækvalificering til projektkonkurrencen bliver offentliggjort på EU-tidende, bygst.dk og aarch.dk.

Primo december 2015: Idékonkurrencen bliver udskrevet. Idékonkurrencen får sin helt egen platform på hjemmesiden www.newaarch.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175