Video: Fra p-plads til musikhus på 36 sekunder
I Odense har Odeon Musik- og Teaterhus netop holdt rejsegilde. Se timelapsevideo af byggeriet her.
Onsdag 12. august fik fynboerne en musikalsk forsmag på de oplevelser, der venter i 2017, når Odenses kommende kulturhus Odeon åbner dørene for publikum.
Rejsegildet bød nemlig på underholdning fra blandt andre Odense Symfoniorkester, som vil være blandt de første til at spille i det kommende kulturhus.
Byggeriet gik i gang den 23. juni 2014 og er en stor del af den udvikling, som Odense gennemgår i disse år.
Byggearbejdet udføres i totalentreprise af KPC Herning A/S. Totalrådgivningen varetages af C.F. Møller Danmark A/S og ingeniørrådgivningen af Cowi A/S. Den samlede pris er cirka 600 millioner kroner.