Nyt domicil til Sabetoflex
Roslev-virksomheden bevarer sin lokale tilknytning og renoverer nyindkøbt industribygning for to millioner.
2
Billeder
At Sabetofelx er en lokal forankret virksomhed bekræfter den nye adresse. Husnummeret 5 er skiftet ud med nummer 13 og vejen hedder stadig Hesthøjvej i Roslev. (Foto: Sabetoflex)
- Stedet skal friskes op og tilpasses vores behov. Vi var vokset ud af de gamle lokaler og tvunget til at leje lagerplads ude i byen. Nu er alt under et tag i en fremtidssikret løsning, der tager højde for vores vækstplaner, fortæller han og forklarer videre, at de nye lokaler kommer til at rumme produktion, lager til rå- og færdigvarer, kursusfaciliteter, showroom, medierum til optagelse af produktfilm, workshop og opfinderrum. Bydende nødvendige tiltag, erklærer direktøren:
- Vi skal overholde de kontraktlige forpligtelser over for vores samarbejdspartnere i ind- og udland, fastslår Per Poulsen og tilføjer, at man nu også kan indkøbe større mængder råvarer uden at bekymre sig om opbevaring. For det problem får man også løst, så der ligger en stor besparelse og venter på indkøbssiden.
Flere folk i produktionen
Per Polusen kalkulerer med yderligere nyansættelser i produktionen til efteråret. Det er resultatet af fortsat vækst i afsætningen af standardinddækninger på det europæiske marked:
- Udviklingen er tilfredsstillende. Vi kan lige følge med og samtidig effektivisere en del arbejdsgange i forbindelse med vores nye lokaler. Det kan frigøre nogle timer. Vi har netop ansat en ny kollega i produktionen, men til efteråret skal vi være endnu flere, siger Sabetoflex-direktøren.