Konstant aktivitet på Herlufsholm i disse år
Hovedbygningen renoveres her og nu og over de næste fem år venter endnu flere projekter.
Men det er langt fra slut. Over de næste fem år skal der renoveres for yderligere 30-40 mio. kroner, oplyser Tim Petersen, som er direktør og drifts- og bygningsansvarlig.
I den nærmeste fremtid ønsker kostskolen at bygge et nyt administrationskontor og renovere sportsanlægget. Opgaver, som senere sendes ud i nye udbud.
Projekterne afhænger af, om Herlufsholm Skole kan rejse midlerne. Det kan være donationer fra gamle elever, eller det kan være fonde, som sigter mod at bevare kulturhistoriske bygninger.
- Er det en fredet bygning som vores, og er der noget kulturarv at bevare, så er det lidt nemmere, siger han.
Også kirken skal renoveres i den nærmeste fremtid. Kalkmalerierne skal sikres for fremtiden, og det bliver en opgave, som de færreste kan byde ind på.
- Der findes kun to virksomheder, som har lov til det. Den ene er Nationalmuseet, og den anden virksomhed består af tidligere ansatte på Nationalmuseet, som har stiftet en virksomhed, fortæller Tim Petersen.
Vi skrev tidligere, at H. Nielsen & Sønner fra Bagsværd var totalentreprenør, hvilket ikke var korrekt. Vi beklager fejlen.