Nordicom kæmper mod krisen
Kriseramte Nordicom arbejder ihærdigt på at finde en løsning på sine udfordringer. Ekstraordinær generalforsamling er aflyst.
Det betyder, at man fortsætter arbejdet med at finde en løsning på koncernens behov for at styrke kapitalgrundlaget eller at finde en alternativ løsning på koncernens udfordringer. I maj måned var gælden hos Nordicom på over 2 milliarder og ledelsen hos Nordicom kan ikke med sikkerhed vurdere, hvorvidt processen vil føre til et tilfredsstillende resultat, skriver Estate Media.
På baggrund af det igangværende arbejde med at sikre selskabets fremtid, og efter anmodning fra nogle af selskabets største aktionærer og kreditorernes konsultationsudvalg, har bestyrelsen valgt at udskyde valget af nye bestyrelsesmedlemmer på den ekstraordinær generalforsamling den 27. august 2015, som derfor aflyses.
Bestyrelsen for Nordicom A/S vil indtil videre fortsat bestå af bestyrelsesformand Allan Andersen, næstformand Michael Vad Petersen, Julius Thorfinsson og Mette Lis Andersen.
Tre af bestyrelsesmedlemmerne har ellers tidligere på sommeren bekendtgjort at de ikke længe ønsker at være en del af Nordicoms bestyrelse. Det drejer sig om Allan Andersen, Julius Thorfinsson og Mette Lis Andersen .