23948sdkhjf

Dansani-direktør fejrer rundt med reception

For de fleste er bestyrelsesarbejde noget, de trækker sig tilbage til efter en aktiv karriere. For Carsten Friis formede det sig anderledes, da han i 2008 indtog rollen som administrerende direktør for Dansani. Lørdag fylder han 50.
Da Carsten Friis i 2008 sagde ja tak til jobbet som administrerende direktør for den sønderjyske badeværelseskoncern, Dansani, var det efter tre år som medlem af bestyrelsen – og efter seks år med konsulentarbejde og et bredt udvalg af bestyrelsesposter.

Det lå lidt i kortene, at karrieren var lagt på skinner til en lang årrække i danske virksomheders bestyrelser. Men Carsten Friis gik den modsatte vej af de fleste og i er dag både hovedaktionær og en særdeles aktiv administrerende direktør, som ikke blot førte Dansani gennem finanskrisen, men gjorde det med sorte tal og solide vækstrater.

Fra landmand til bestyrelsesmand
Det var ikke første gang, Carsten Friis gik den modsatte vej. Egentlig lå det lidt i kortene, at han skulle være landmand og overtage den sønderjyske slægtsgård i Simmersted ved Haderslev. Men faderen mente, at tiderne var dårlige for landbruget og anbefalede sønnen at finde på noget andet. Så Carsten Friis blev revisor og ansat hos KPMG i 1984.

I 1998 kunne han føje statsautoriseret til titlen, og så lå det lidt i kortene, at karrieren var lagt på skinner hos KPMG. Men i 2002 sagde Carsten Friis farvel til revisionsbranchen – for i stedet at påbegynde en karriere med investeringer i, og bestyrelsesposter for, virksomheder med behov for hans tunge, økonomiske baggrund.

Slægtsgård og SønderjyskE
Den sønderjyske slægtsgård har Carsten Friis dog aldrig sluppet. Her bor han i dag sammen med hustruen Lotte og parrets tre børn, Martin på 20, Anna på 18 og Mathias på 14. De 50 hektar, som hører til gården, er blevet drevet som fritidslandbrug, indtil de sidste år blev bortforpagtet.

I dag bliver den sparsomme fritid brugt på lægterne, når SønderjyskE spiller kamp.

Aktiv i hele regionen
I både Haderslev, Sønderjylland og Nordtyskland er Carsten Friis et kendt ansigt. For selv om Carsten Friis selv siger, at hans liv primært handler om Dansani, har han ikke sluppet investerings- og bestyrelsesarbejdet helt og er i dag både medejer og bestyrelsesmedlem i en række virksomheder - blandt andet Dansk Autoværn, Byggebjerg Beton og Quilts of Denmark.

Samtidig levner kalenderen også plads til at arbejde for landsdelens fremtid – blandt andet gennem en bestyrelsespost i Udviklingsråd Sønderjylland (URS).

Også de dansk-tyske relationer og erhvervssamarbejdet på tværs af grænsen har Carsten Friis’ store interesse, og i 2013 blev han udnævnt til tysk honorær konsul i Sønderjylland.

Fredag 21. august er Dansani i Haderslev vært ved en reception i anledning af Carsten Friis’ fødselsdag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109