Malermestre mistede omsætning da Boligjobordningen gik på pause
40 procent af landets malermestre mistede omsætning i årets første seks måneder som følge af Boligjobordningens ophør. Samlet set har første halvår dog været positiv
39 procent af landets malermestre oplevede stigende omsætning i første halvår af 2015 på trods af Boligjobordningens bortfald. (Foto: Colourbox)
Af Christian Brahe-Pedersen
Bortfaldet af Boligjobordningen har betydet, at 40 procent af malermestrene mistede omsætning i første halvår af 2015, og mere end hver femte måtte sige farvel til medarbejdere. Det viser Danske Malermestres nye konjunkturundersøgelse.
Det hjalp dermed ikke særlig meget, at Venstres formand og nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, før valget i juni gav et løfte om en boligjobordning med tilbagevirkende kraft, hvis der kom en borgerlig regering.
”Desværre havde Lars Løkke Rasmussens løfte om at genindføre Boligjobordningen med tilbagevirkende kraft ikke den ønskede effekt. Kun 14 procent af malermestrene vurderer, at kunderne igangsatte arbejde i tillid til, at løftet blev indfriet, mens 42 procent af malermestrene vurderer, at kunderne udskød arbejde, fordi de ville vente og se, hvad der skete, siger Danske Malermestres direktør, Ole Draborg, i en kommentar.
Malermestrene mistede da også omsætning hos de private husstande, hvor tilbagegangen er på 23 procent i forhold til de første seks måneder af 2014. Dog viser undersøgelsen også, at i gennemsnit seks procent af omsætningen i de medvirkende virksomheder har været afhængig af Boligjobordningen.
Positiv udvikling trods alt
På trods af et farvel til Boligjobordningen har første halvår af 2015 samlet set dog ikke været så hårdt for malermestrene, der melder om en positiv udvikling.
39 procent oplevede stigende omsætning, mens 24 procent omsatte for mindre i forhold til de første seks måneder af 2014. Samtidig forventer 42 procent, at deres omsætning stiger i andet halvår. Kun 12 procent tror på et fald.
Ny boligjobordning
Den nye Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det Konservative Folkeparti blev den 29. juni 2015 enige om at genindføre Boligjobordningen med tilbagevirkende kraft.
Med aftalen indføres i 2015 en Boligjobordning tilsvarende den ordning, der var i 2014 med et samlet fradrag på 15.000 kroner pr. person. I 2016 foretages en omlægning af ordningen, så den understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. Det betyder indførelse af en todelt boligjobordning i 2016 og 2017, der giver mulighed for et fradrag på 6.000 kroner pr. person for serviceydelser og fradrag for håndværksydelser på 12.000 kroner pr. person. Samtidig fjernes fradraget for arbejder, der ikke har et grønt sigte.
Aftalen blev fremsat i Folketinget den 3. juli og forventes vedtaget den 26. august 2015.
Den nye Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det Konservative Folkeparti blev den 29. juni 2015 enige om at genindføre Boligjobordningen med tilbagevirkende kraft.
Med aftalen indføres i 2015 en Boligjobordning tilsvarende den ordning, der var i 2014 med et samlet fradrag på 15.000 kroner pr. person. I 2016 foretages en omlægning af ordningen, så den understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. Det betyder indførelse af en todelt boligjobordning i 2016 og 2017, der giver mulighed for et fradrag på 6.000 kroner pr. person for serviceydelser og fradrag for håndværksydelser på 12.000 kroner pr. person. Samtidig fjernes fradraget for arbejder, der ikke har et grønt sigte.
Aftalen blev fremsat i Folketinget den 3. juli og forventes vedtaget den 26. august 2015.
Læs hele analysen her:
