23948sdkhjf

Varmepumpe halverer energiregning hos Teknos

Caverion har skiftet det ene af to gasfyr ud hos malingproducenten i Vamdrup ved Kolding.
Tallene taler for sig selv: På mindre end to år vil investeringen tjene sig hjem igen. Og på fem år vil der være sparet cirka 1,2 mio. kr. på energiregningen hos Teknos A/S i Vamdrup, hvor Danmarks største malingfabrik har til huse. Det skriver Caverion i en pressemeddelelse.

- Vi bruger meget energi, fordi vi i vores produktion har et stort behov for både varme og ventilation. Eksempelvis er det et krav i vores produktion, at luften skal skiftes ud op til tre gange om dagen, oplyser siger Sten Søgaard, supply chain director hos Teknos.

Teknos undersøgte derfor, hvordan de kunne optimere energiforbruget. Blandt de muligheder, der blev kigget på, var at fortrænge naturgas med en varmepumpe. Her kom Caverion A/S med den løsning, der bedst tiltalte Teknos. Nemlig at erstatte det ene gasfyr med en varmepumpe – og beholde det andet fyr til perioder med spidsbelastning på varmeforbruget. En løsning der i øvrigt også gav mulighed for støtte til grøn omstilling.

Tæt på målet nu
Den varmepumpe, som Caverion har installeret, er på 270 kW og leveret af Cronborg i Holstebro. Den skal kunne dække op til halvdelen af varmeforbruget hos Teknos i Vamdrup. Og det gør den, viser tallene fra det første halve års drift.

- Tallene ser efterhånden rigtig fornuftige ud. Vi nærmer os målet om at reducere vores gasforbrug med 60 procent. Varmepumpen har så øget vores elforbrug med cirka 15 procent, men det samlede regnestykke er helt ok. Det indgår i projektet, at vi kunne sælge vores CO2-besparelse og dermed få næsten det halve af investeringen finansieret. Derfor kan investeringen tjene sig selv hjem på mindre end to år. Det er bestemt godkendt, siger Sten Søgaard fra Teknos.

Gasfyr som supplement
Teknos brugte gas for ca. 1,5 mio. kr. El har næsten samme pris som gas, men varmepumpen giver tre gange varme for hver kW, man putter i den.

- Vores teknikere kortlagde, hvordan virksomhedens gasforbrug så ud time for time, året rundt. Ud fra det beregnede vi den optimale varmepumpe med størst mulig virkningsgrad. Den pumpe, vi har valgt, leverer varme ved cirka 50 grader. Om vinteren har Teknos behov for 70 grader. Derfor har vi bevaret det ene gasfyr som supplement, fortæller Bent Ole Jonsen, der er markedschef hos Caverion.

- Teknos sparer omkring 400.000 kr. om året, selv om varmepumpen har øget virksomhedens elforbrug. Så set over fem år vil de oparbejde en fri likviditet på over 1 mio. kr. efter selv at have investeret cirka 900.000 kr. i løsningen, fastslår Bent Ole Jonsen,

Teknos og Caverion kendte hinanden i forvejen, fordi Caverion er hus-elektriker på fabrikken i Vamdrup. I øvrigt er udskiftning af samtlige lysarmaturer til LED-lys det næste energiprojekt på virksomheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094