23948sdkhjf

Specialopgave: Jorton står til søs

Det 103 år gamle Hals Barre Fyr i Kattegat er blevet renoveret fra vandlinjen og op til tårnets top.
Vejret og saltvandet er hårdt ved fyrtårnene i de danske farvande, og derfor har Hals Barre Fyr de seneste to år gennemgået en omfattende renovering af både fundamentet og selve fyrtårnet. Renoveringen af fundamentet fandt sted i 2013, og i år fik Jorton også opgaven med at renovere tårnet, dækket og rækværket. Derfor står fyrtårnet i dag nymalet og skinnende på havet, hvor den med sit lys er med til at advare og dirigere skibstrafikken.

Tårnet er sandblæst og malet op i røde og hvide farver. Dækket er blevet repareret og har fået ny overflade, og indvendigt er de tidligere beboelsesrum til fyrets personale og lodserne blevet renoveret. Som noget af det sidste har fundamentet fået monteret nyt rækværk hele vejen rundt.

Sprøjtebeton i stedet for granit
Fundamentet var oprindelig beklædt med granitsten hele vejen rundt, men vejret, havet og det salte vand har fået stenene til at løsne og falde af på de mest udsatte steder. Renoveringen bestod derfor i at sikre de tilbageværende granitsten med bolte og beklæde de øvrige flader med hårdfør sprøjtebeton. Yderst blev der sprøjtet farvet beton på, så overfladen til en vis grad matcher granitten. Endelig er der lavet nye trappeløb på siden af fundamentet.

Vejret har været en udfordring for Jortons medarbejdere, når de skulle på arbejde på fyret, der ligger fem sømil øst for Hals. Blæste det for meget og fra en speciel retning, kunne det være svært eller umuligt at anløbe fyret, og så var der ikke andet at gøre end at vente på bedre vejr. I alt har de otte medarbejdere på renoveringen af tårnet været nødt til at aflyse 1/3 af arbejdsdagene på grund af dårligt vejr.

Fakta om projektet:
Bygherre: Søfartssstyrelsen
Entreprenør: JORTON A/S
Entreprise: Renovering af fyret
Sum: 1,6 millioner kroner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079