Apple-milliarder kan komme Viborg-firmaer til gode
Stor erhvervsinteresse i opgaver på byggeriet af Apples nye datacenter ved Viborg.
Apples nye datacenter i Foulum ved Viborg, som det kommer til at se ud, når det er færdigbygget i 2026. (Foto: Apple)
Mere om Apples datacenter
Apples gigantiske datacenter finder dansk rådgiver
Apple-investering skaber hundredvis af byggejob
Apple-byggeri: Købsaftalen underskrevet i torsdags
6,3 mia. kr. i Foulum ved Viborg, den indtil videre største udenlandske anlægsinvestering i Danmark, bliver fulgt med stor interesse i erhvervslivet. Apples gigantiske datacenter finder dansk rådgiver
Apple-investering skaber hundredvis af byggejob
Apple-byggeri: Købsaftalen underskrevet i torsdags
Viborg Kommune arbejder intenst på at sikre, at så stor en andel af investeringen som muligt kommer lokale virksomheder til gode.
Invest in Denmark, Viborg Kommune og Apple har efter anmodning fra Apple aftalt, at der ikke udleveres kontaktoplysninger på personer i Apple. Til gengæld sørger Viborg Kommune for, at virksomhedernes interessetilkendegivelser bliver overbragt til de ansvarlige for datacentret i Viborg, der vil fordele dem til de relevante internt i Apple. Disse vil derefter kontakte de virksomheder, som skønnes relevante og drøfte det videre forløb.
Stor interesse
- Der har været en pæn strøm af henvendelser på en række forskellige områder, og det er både fra lokale og nationale virksomheder, siger erhvervsdirektør ved Viborgegnens Erhvervsråd, Henrik Hansen, til Building Supply.
Henvendelserne på Apple-projektet spænder bredt. Lige fra jordarbejde i forhold til at forberede området til selve datacentret, over håndværkere, der vil være med på selve byggeriet, til leverandører af sikkerhedsløsninger, intelligent styring til bygninger og lignende.
Erhvervsdirektør: Gør jer lækre og vær klar
Den brede interesse i at blive del af datacenter-projektet tilskriver Henrik Hansen, at Apple ikke er kommet med præcise behovsspecifikationer. Derfor beder man i først omgang også om nogle overordnede informationer fra virksomhedernes side.
- Nu handler det om at gøre sig lækker. Virksomhederne kan komme med referencer og deres specifikke kernekompetencer, opfordrer Henrik Hansen.
Men deltagelse stiller også krav til virksomhederne.
- Det kræver en vis tålmodighed fra virksomhedernes side, men de skal være klar, når det gælder. For når tingene falder på plads, kan man godt forestille sig, at der bliver indgået kontrakter ret hurtigt, lyder det fra Henrik Hansen.
Vil du være med?
Interesserede firmaer kan anvende formularen Interessetilkendegivelse Apple, som er oprettet til formålet.
Interesserede firmaer kan anvende formularen Interessetilkendegivelse Apple, som er oprettet til formålet.