23948sdkhjf

Nyansættelser i bygge- og anlægsbranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos blandt andre Abeo, Adserballe & Knudsen, B. Nygaard Sørensen og Dansk Boligbyg.
Abeo A/S
Leika Diana Jørgensen er tiltrådt som projektchef. Hun er uddannet civilingeniør samt civiløkonom (HA) og har tidligere været ansat hos Moe og Rambøll.

Adserballe & Knudsen
Rene Alvagård, 28 år, er ansat som byggeleder og skal det næste års tid arbejde med renoveringen af Skovparken i Espergærde. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har tidligere arbejdet som projektleder i Facility Management-afdelingen hos Rambøll.

Dianna N. Hansen, 39 år, er ansat i en nyoprettet stilling som udviklingsleder og skal arbejde med kompetenceudvikling af medarbejderne og strategisk HR. Hun er uddannet pædagog og har en diplom i ledelse samt flere kommunikative uddannelser, herunder kognitiv coaching.

Roger Vedel, 55 år, er ansat som projektleder og får primært ansvaret for en del af renoveringen af Boligselskabet Friheden til 357 millioner kroner – Adserballe & Knudsens hidtil største entreprise. Han er oprindeligt uddannet tømrer og kommer fra BNS, hvor han gennem 13 år var projektleder og navnlig arbejdede med renovering, facade- og altanprojekter.

Alectia
Henrik Brydebøll er ansat som ingeniør med tilknytning til afdelingen Indeklima & VVS. Han er uddannet som VVS-montør i 2003 fra Roskilde Tekniske Skole og siden uddannet VVS-installatør fra Københavns Erhvervsakademi i 2013.

Niels Frimann er ansat som senioringeniør med tilknytning til afdelingen Konstruktioner, der leverer ingeniørydelser primært til erhvervs- og boligbyggeri. Han er uddannet diplomingeniør og har senest arbejdet som konstruktionsingeniør på stålentreprisen for Amager Bakke-projektet hos Moe A/S.

Ditte Marie Dyhr Larsen er ansat som teknisk designer med tilknytning til afdelingen VVS Teknik. Hun er uddannet fra Københavns Tekniske Skole i juni 2014 og har efterfølgende været tidsbegrænset ansat hos Greenland Contractors indtil 2015.

Arkitema Architects
Anders Jørgensen er ansat som strategisk bygherrerådgiver. Han er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus og har i flere år beskæftiget sig med strategisk byggeherrerådgivning, både som projektleder og som assistent. (Kilde: Børsen).

B. Nygaard Sørensen A/S
Kim Hartz er ansat som pladschef og tilknyttes det 7.100 kvadratmeter store boligbyggeri Strandhuset, hvor B. Nygaard Sørensen er totalentreprenør.

BV Trappen A/S
Lene F. Larsen er ansat som kundeservicemedarbejder og skal tage sig af forespørgsler, give tilbud og sørge for ordrebehandlingerne. Hun kommer fra en tilsvarende stilling hos det nu lukkede Trappefabrikken.

På lidt længere sigt er planen, at Lene F. Larsen skal betjene et kommende showroom på Sjælland.

Dansk Boligbyg a/s
Heidi Lund Sørensen, 44 år, er pr. 1. juni udnævnt som leder for en af virksomhedens to udførende afdelinger i Horsens. Hun blev ansat som projektleder i juni 2005 og har tidligere arbejdet som byggeleder i Tyskland, som betonformand hos Monberg og Thorsen og som projektleder hos MT Højgaard.

DT Group
Sammi Huang, 34 år, er ansat som treasury specialist. Hun er cand.merc. fra CBS og har tidligere arbejdet med treasury-opgaver hos Nordea, Post Danmark og NKT. (Kilde: Børsen).

Peter Aamann Nielsen, 31 år, er ansat som finance business partner. Han er uddannet cand.merc. fra Aarhus Handelshøjskole og kommer fra en stilling som controller i Bygma. (Kilde: Børsen).

GSV/Pitzner
Pernille Levin er ansat som key account manager med udgangspunkt fra afdelingen i København. Hun har de seneste ni år været ansat hos Hertz Materieludlejning (som for et år siden blev en del af Loxam) og skal beskæftige sig med de lidt større kunder.

Marlon Tørmørtel A/S
Nikolaj Sørensen er ansat som salgskonsulent med fokus på Jylland, Fyn og Nordtyskland. Han er udlært i DLH og har senest arbejdet med salg af specialprodukter hos Weber Saint Gobain.

NCC Property Development
Henrik Bredenfeldt er blevet ansat som projektudviklingschef hos NCC Property Development (kilde: Børsen).

Niras
Peter Viking er blevet ansat som ekspertisechef hos Niras (kilde: Børsen).

Outline Vinduer A/S
Claus Jespersen, 46 år, er pr. 1. maj 2015 tiltrådt i en nyoprettet stilling som projektsælger med primære arbejdsopgaver inden for salg og præsentation af Outlines produkter og serviceydelser samt pleje og rådgivning af kunder. Han er uddannet tømrer pg har over 10 års salgserfaring fra Outline Vindue. Efter en kort periode hos UnikFunkis Vinduer og Døre er han nu tilbage i virksomheden.

Pro Tec Vinduer A/S
Sune Weyhe Simonsen, 36 år, er pr. 1. april 2015 tiltrådt som logistikkoordinator med ansvar for produktionsplanlægning samt indkøb og disponering til produktionen. Han er uddannet maskinsnedker og har de seneste 10 år været ansat i produktionen hos Pro Tec.

Dung Quoc Nguyen, 40 år, er pr. 1. maj 2015 tiltrådt i en nyoprettet stilling som eksportkoordinator med ansvar for servicering og support af kunder i blandt andet England og Irland. Han kommer senest fra en stilling som eksportassistent ved Skiold A/S og har tidligere været ansat hos Rationel Vinduer A/S og Rationel Windows (UK) Ltd.

b]Rockwool Scandinavia[/b]
Nilüfer Sahin er blevet ansat som nordisk kommunikationschef hos Rockwool Scandinavia (kilde: Børsen).

Roslev Trælasthandel A/S
Carsten Mølager er ansat som projektsælger for alle afdelinger med fokus på produktgrupperne befæstelse, lim, fugemasse, værktøj, låse og beslag. Han har mange års erfaring fra producent-/leverandørleddet; senest ITW Byg.

Unidrain A/S
Ditte Hejberg Sorknæs er blevet ansat som marketingchef hos Unidrain A/S (kilde: Børsen).

Würth Industri Danmark A/S
Jacob Martin Axelsen, 38 år, er pr. 1. juni 2015 ansat som salgs- & markedschef med ansvar for selskabets eksterne salgsaktiviteter samt markedsudvikling. Han er oprindeligt uddannet ingeniør med speciale i konstruktion og kommer fra en stilling som salgsdirektør for Industri hos Lemvigh-Müller A/S.

Henrik Schmidt-Ebbesen, 41 år, er pr. 1. juni 2015 ansat som operation excellence manager med ansvar for customer service, quotation samt c-part services. Han har en Master i international business communications og kommer fra en stilling som managementkonsulent hos Mercuri Urval.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109