23948sdkhjf

VELFAC støtter ændringer af mærkningsordninger

Danmarks største producent af facadevinduer støtter VinduesIndustriens forslag til ny mærkningsordning for vinduer. De nye mærkningsregler skal hjælpe forbrugerne til at tænke i helheder, når de vælger energirigtige vinduesløsninger.
- De nye regler vil hjælpe folk til at tænke på vinduer og energi på en ny og bedre måde. Et vindue kan noget, som ingen andre bygningselementer kan. Det kan bidrage positivt til energiregnskabet: Når et vindue slipper meget sollys ind, så bidrager vinduet f.eks. med energi til opvarmning. Derfor skal mærkningsordningen ændres, så man ser på energibalancen og ikke kun på energitabet, siger marketingchef Finn Kræfting fra VELFAC A/S.

Misvisende mærkning gir energitab og koster penge
Problemet med den nuværende mærkningsordning er, at forbrugerne risikerer at vælge forkerte vinduesløsninger.

- En høj isoleringsevne, som fagfolk måler i U-værdi, er ikke ensbetydende med en god energibalance. Vinduer med en god U-værdi giver ikke nødvendigvis forbrugeren den billigste og mest energieffektive løsning. Generelt set, er det kun på nordsiden af en bygning, at det er en fordel at gå målrettet efter vinduer med en god U-værdi. G-værdien derimod er udtryk for vinduets evne til at slippe solvarme ind, og skal modregnes vinduets varmetab i energiregnskabet. Det betyder generelt set, at jo større glasareal jo mere gratis varme, og at vinduer mod syd bidrager positivt ligesom en radiator, uddyber Jørgen Munk, der er teknisk rådgiver hos VELFAC.

- I det hele taget skal forbrugerne kigge på deres byggeri som en helhed. Er dit mål at ende med en energirigtig løsning, skal du tænke i helheder og ikke i elementer. Du skal altså ikke kun tænke på vinduets egenskaber, men også på vinduets placering. Ellers falder du nemt i en dyr fælde, siger Finn Kræfting fra VELFAC A/S.

Læs mere om VinduesIndustriens udspil her.

Kilde: Velfac - www.velfac.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084