23948sdkhjf

DI: Udflytninger pynter på konkurrenceevnen

AE lovpriser dansk konkurrenceevne i ny analyse, men Dansk Industri drypper malurt i bægeret.
Dansk industri er bomstærk, siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse, som Ugebrevet A4 i dag bringer.

Men at den er bomstærk - det vil Dansk Industris cheføkonom Morten Granzau Nielsen ikke skrive under på.

- En af grundene til vores styrkede konkurrenceevne er, at man i nogle løntunge brancher har afskediget rigtig mange mennesker og flyttet produktion ud. Det styrker statistisk set løn-konkurrenceevnen uden nødvendigvis at stille de øvrige brancher bedre i konkurrencen med udlandet, siger Morten Granzau Nielsen til Ugebrevet A4.

Han medgiver, at det går godt i medicinal- og maskinindustrien, men at andre industrier som slagterier og trykkerier har det skidt. Analysen fra AE nævner også disse brancher som såkaldte retrætebrancher.

Morten Granzau Nielsen påpeger også, at det høje lønniveau forpligter.

- Hvis vi skal kunne fastholde attraktive arbejdspladser i Danmark, er det vigtigt at vi hele tiden bliver bedre til at udvikle nye avancerede produkter og serviceydelser, som kan bære en højere pris og dermed kompensere for de forholdsvis høje danske lønomkostninger, siger han til Ugebrevet A4.

Læs hele artiklen med analysen hos Ugebrevet A4
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.112