23948sdkhjf

Femern: Contech Automatic vinder pumpestationsopgave

Installatøren skal udføre alle el-installationer i Ny Strandholm Pumpestation ved Rødbyhavn.
Det bliver Contech Automatic Aps fra Nykøbing Falster, der kommer til at stå for el-installationerne i Ny Strandholm Pumpestation ved Rødbyhavn.

Femern A/S er bygherre på pumpestationen, der bygges, fordi den gamle ligger i det område, hvor den kommende tunnelelementfabrik skal ligge, når etableringen af Femern tunnelen mellem Rødby og Puttgarden går i gang.

Contech Automatic Aps’ opgave bliver blandt andet at sørge for strømmen til de tre pumper, installere lys og et kommunikationssystem, så der er kontakt til hovedcentralen i Kramnitse. Kontrakten indeholder også et elektronisk overvågningssystem med en vagttilkaldeordning, så eventuelle problemer pumpestationen vil blive løst inden for to timer.

- Etableringen af den nye pumpestation er utrolig vigtig, fordi vi skal sikre fortsat afvanding af de lavtliggende områder omkring Rødbyhavn, så de lokale borgere ikke bliver generet af byggeprocessen med Femern tunnelen. Samtidig har pumpestationen givet os som bygherre mulighed for at øve os. Pumpestationen kan nemlig ses som en miniatureudgave af det store tunnelprojekt, vi snart skal i gang med, siger Bo Eske Nielsen og uddyber:

- Vi har samarbejdet med det lokale landvindingslag om, hvilke funktioner pumpestationen skulle have, så den blev så effektiv og moderne som muligt, og så vi fik den bedste byggeproces. Vi har haft den landskabsarkitekt, som har tegnet hele tunnelprojektet, til også at tegne pumpestationen, så den indgår i den landskabsarkitektoniske helhed. Vi har inddelt byggeprocessen i etaper, fordi nogle ting kunne udføres, før anlægsloven var på plads – og andre måtte vente til vedtagelsen, som vi har nu. Det har gjort vores planlægning og tidsplan robust. De mange forskellige delopgaver har også betydet, at der blev opgaver til en række forskellige virksomheder.

Det var Per Aarsleff A/S fra Åbyhøj ved Århus, der lavede selve byggegruben, Zacho-Lind fra Ishøj er i gang med at bygge selve pumpestationen. Lykkegaard fra Fyn leverer pumperne til stationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141