23948sdkhjf

Rekordresultat fra COWI

Den internationale rådgivningskoncern COWI A/S har i 2007 forbedret sin omsætning og indtjening. De finansielle nøgletal viser fremgang over hele linjen.
Rekordresultat fra COWI - 192 millioner før skat. De finansielle nøgletal viser fremgang over hele linjen:

- Nettoomsætningen er øget til 3.031 mio. kr. (+ 8 procent)
- Resultat af primær drift er øget til 181 mio. kr. (+ 13 procent)
- Resultat før skat er øget til 192 mio. kr. (+ 9 procent)
- Årets resultat er øget til 155 mio. kr. (+ 29 procent)

Tilfredsstillende resultat
- Resultatet ligger over vores forventninger, og vi vurderer det som tilfredsstillende, siger koncernchef og CEO Klaus H. Ostenfeld.

2007 var generelt et år med gode økonomiske konjunkturer. Væksten i økonomien har medført en stigende efterspørgsel efter COWIs rådgivningsydelser på de fleste geografiske markeder og inden for de fleste ydelsesområder.

Vækst i omsætning og egenproduktion
COWI-koncernen opnåede i 2007 en omsætning på 3.031,4 mio. kr., hvilket er en fremgang på 222,5 mio. kr. svarende til 7,9 procent i forhold til 2006.

Koncernens egenproduktion er øget med 228,7 mio. kr. svarende til 10,6 procent. COWI opnåede i 2007 en organisk vækst i størrelsesordenen 12 procent, hvilket er den højeste organiske vækst, virksomheden har opnået igennem en længere årrække.

Stigende indtjening
COWIs resultat af primær drift udgjorde 180,8 mio. kr., hvilket er en forbedring på 20,6 mio. kr. eller 12,9 procent. Resultat før skat var på 192,3 mio. kr., en forbedring på 15,5 mio. kr. eller 8,8 procent. Overskudsgraden er øget fra 5,7 procent i 2006 til 6,0 procent i 2007.

COWIs resultat er positivt påvirket af engangsindtægter fra salg af et datterselskab og fra omlægning af en pensionsordning. Resultatet er negativt påvirket af en engangsomkostning i forbindelse med nedskrivning af goodwill.

Resultatet er endvidere påvirket af, at koncernen har haft væsentlige investeringer til ledelsesudvikling, udvikling af medarbejdere samt forretnings- og it-systemer i overensstemmelse med koncernens forretningsstrategi.

COWI forventer, at investeringerne skaber et styrket grundlag for virksomhedens udvikling, vækst og indtjening i de kommende år.

Forsat vækst i 2008
COWI forventer fortsat stigende omsætning i 2008, oplyser Klaus H. Ostenfeld:

- Vi forventer en fortsat organisk vækst kombineret med opkøb af virksomheder og aktiviteter i overensstemmelse med målsætningerne i vores strategi. Investeringerne i at videreføre strategien vil påvirke omsætning, indtjening, lønsomhed og cash flow i 2008.

Klaus H. Ostenfeld tilføjer, at COWI vil fortsætte med at gennemføre sin regionaliseringsstrategi og investere betydeligt i opbygning af virksomhedens nye regioner, i ledelsesudvikling, i udvikling af forretningssystemer herunder it samt i en forstærket indsats inden for rådgivning i klima og sundhed.

Kilde: COWI

Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131