IF Nedbrydning vinder Korskærparken-projekt
Nedbrydningsfirmaet har succes i Fredericia.
- Renoveringsopgaverne er et marked i meget vækst. Lige nu er vi kun i gang i Sønderparken, men lige før sommerferien starter vi på Korskærparken og til august i Randalsparken, fortæller administrerende direktør Thomas Lundshøj.
Efter sommerferien vil IF Nedbrydning A/S have 20-30 ansatte beskæftiget i Fredericia. Virksomheden har i alt 140 medarbejdere.
Nedbryderen udfører i forbindelse med projektet miljøarbejde, nedrivning, sortering, læsning og bortkørsel af nedrivningsmateriale.
189 lejligheder renoveres
Renoveringen omfatter i hovedtræk en samlet renovering af alle 189 lejligheder fordelt på syv blokke. Fem af blokkene renoveres med nye badeværelser og køkkener, hvor alle
vand-, varme- og afløbsinstallationer skal udskiftes, og helt nye ventilationsanlæg opbygges.
To af blokkene ombygges endvidere gennemgribende til en forbedret tilgængelighed og indretning. Samtidig etableres der vindfang og elevator i alle opgange i disse blokke, og alle facader renoveres. Derudover bliver der også lagt en ny tagbelægning på.