23948sdkhjf

Rosende ord på messens første dag

Building Supplys nyhedsredaktør havde på Byggeri 2008’s første dag taget turen til Fredericia for at måle pulsen på udstillerne og finde ud af om forventningerne hos disse var lige så store som hos arrangørerne.
På Byggeri 2008s første dag i Fredericia Messecenter var stemningen god. Allerede en time inde i messen var adskillige af udstillerne tilfredse med antallet af besøgende.

Hos Rheinzink var Alexander Laning overordentligt tilfreds. Efter en noget mislykket messe på BYG 07, hvor de besøgende i høj grad udeblev, har han store forventninger til denne messe. Det skyldes ikke mindst, at man på virksomhedens stand kan se det helt nye indenfor facadesystemer i alle afskygninger. Også messekonceptet er årsag til de store forventninger.

- Det er jo trælastunionen, der afholder messen, og derfor er det de helt rigtige fagfolk, der besøger messen. Trælasthandlerne landet over har nemlig inviteret deres kunder og sørger for at bringe dem her til i busser. Det gør det jo meget nemmere. Så vi forventer helt klart at få fat i de helt rigtige folk, siger han til Building Supply.

Denne opfattelse var der flere, der delte.
Christian Esbensen fra Lilleheden synes også godt om konceptet.

- Tømmerhandlerne inviterer deres kunder. De kommer herned i samlet trop, går rundt på messen, får lidt at spise og drikke. Alle hygger sig og er i godt humør. Det er jo en god opskrift på succes. Vi forventer i hvert tilfælde at møde stort set alle vores kunder i løbet af de næste par dage, sagde han til Building Supply.

Lilleheden deltager på messen sammen med Høeg Hagen og Palsgaard Træ. De tre danner sammen med PLUS selskabet Interbuild.

På messens første fag var optimismen altså stor, og så er det blot spændende at se, om virkeligheden kan leve op til forventningerne, eller om Byggeri 2008 kommer til at lide samme kranke skæbne som BYG 07 og ScandBuild gjorde i 2007.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078