23948sdkhjf

Gastech-Energi er solgt til italienere

Ariston Thermo Group har købt den danske virksomhed med 150 ansatte.
Gastech-Energi er solgt til Ariston Thermo Group. Det skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Aarhus-virksomheden beskæftiger sig med service og salg af såvel gaskedler som varmepumper. Virksomheden har 150 ansatte i Danmark og servicerer mere end 55.000 kunder på det danske marked - såvel private som virksomheder.

Ariston Thermo Group er en global familievirksomhed med oprindelse i Italien, hvor virksomheden fortsat har sit hovedkvarter. Ariston Thermo Group har 6.600 medarbejdere med produktionssteder i hele verden og salg i 150 lande, og virksomheden er en af Europas største spillere på servicemarkedet med mere end 800 servicemontører.

- For Gastech-Energi betyder dette en stærk ejer som kan sikre en fortsat positiv udvikling af virksomheden såvel på servicemarkedet som salg af produkter på det danske marked, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Gastech-Energi fortsætter med samme daglige ledelse og medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071