23948sdkhjf

To nye divisionschefer hos E&P

Ansættelserne sker i den hastigt ekspanderende jyske afdeling.
De to projektchefer, Jesper Finderup og Bo Lagerberg, kommer fra egne rækker og er nu blevet udnævnt til divisionchefer.

- Udnævnelserne sker som en naturlig følge af den vækst og de strategier, som E&P har for forretningsudvikling i Jylland, oplyser Enemærke & Petersen.

Jesper Finderup er lige nu ansvarlig for Rosenhøj-projektet, der er et af landets største boligrenoveringsprojekter til omkring 400 millioner kroner i, mens Bo Lagerberg blandt andet har ansvaret for renoveringen af Retten i Aarhus i en tilsvarende division.

De nye divisionschefer vil med udnævnelserne få et bredere ansvar for udviklingen af den jyske afdeling; herunder blandt andet rekruttering og udvikling/uddannelse af medarbejdere og proces- og produktionsudvikling.

Hos E&P Vest er der klare vækstmål i strategien for 2020. Den jyske afdeling skal omsætte for 600 millioner kroner om året til den tid, og afdelingen er godt på vej.

Anette Storm, der er direktør for E&P Vest, fortalte i sidste uge til Building Supply, at afdelingen forventer at ramme en omsætning på 450 millioner i 2015.

Læs mere: E&P Vest: Omsætning på 600 millioner i 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063