Kansas opruster over for unge håndværkere
Med en ny og utraditionel kollektion af moderigtigt arbejdstøj satser Kansas nu for alvor på de unge håndværkere. På stand E-7805 på Byggeri 08 kan du se hvordan.
- Vi har for nylig gennemført en markedsanalyse, hvor vi har afdækket de unge håndværkeres univers og ønsker til arbejdstøj. Analysen viste, at en nutidig stil og et individuelt look er vigtigt, hvis de unge skal føle sig veltilpasse på arbejdet. Samtidig skal tøjet sende de rigtige signaler om, hvem de er, og hvad de står for,fortæller marketingchef hos Kansas Maria Arndal.
Denne viden har været afsættet for den nye kollektion, der adskiller sig væsentligt fra Kansas’ øvrige produkter og lyder navnet GEN Y. Kollektionen er blandt andet inspireret af sportstøj og er især målrettet unge håndværkere født mellem 1975 og 1990.
Bred kollektion i iøjnefaldende design
Kollektionens farver spænder over tre nuancer, hvor farverne deep navy, cool dark grey og camouflage green peppes op med syninger og bånd i stærke kontrastfarver. Med et utraditionelt sortiment inden for jakker, bukser, trøjer og t-shirts byder GEN Y dermed på trendy beklædning til alt lige fra murere og tømrere til elektrikere og VVS-folk.
- For at give kollektionen ekstra kant har vi desuden designet lækre hættetrøjer, mørke knickers og ærmeløse t-shirts med iøjnefaldende print, ligesom vi også lancerer en moderne og cool cap i grønt armylook, forklarer designer May-Britt Gram fra Kansas.
Gennemtænkt ned til mindste detalje
Marketingchefen understreger, at GEN Y på trods af det trendy design ikke går på kompromis med arbejdstøjets praktiske egenskaber, der er gennemtænkt ned til mindste detalje.
- Jakkerne har en ny pasform, der giver en optimal bevægelsesfrihed i de mange ekstreme arbejdsstillinger, som håndværkeren er udsat for i løbet af dagen. Pasformen er atletisk i udtrykket og følger kroppens linier, ligesom bukserne har fået lidt lavere talje og er gjort løse de rigtige steder, så de er komfortable at have på, fortæller May-Britt Gram.
- Samtidig er der lommer i forskellige størrelser og smarte værktøjsstropper med god plads til både tommestok, mobiltelefon og blyanter, så hverdagen bliver lettere for håndværkeren, tilføjer designeren.
Store forventninger til kollektion
Tøjet er netop kommet på hylderne hos de danske forhandlere, og marketingchef Maria Arndal ligger ikke skjul på, at hun har store forventninger til kollektionen de kommende måneder.
- GEN Y er vores største produktlancering i de senere år, og vi har brugt mange kræfter på at få kollektionen skudt i gang. Derfor har vi store forventninger til salget i løbet af sommeren, og vi satser på, at GEN Y bliver et sikkert hit hos de unge håndværkere, slutter Maria Arndal.
At Kansas har ramt plet med den nye kollektion blev understreget, da GEN Y blev udvalgt til at deltage i Copenhagen International Fashion Fairs trendshow i februar 2007.
Du kan møde Kansas på Byggeri 08 på stand E-7805.
Kilde: Kwintet Kansas