23948sdkhjf

Centrum Pæle har gavn af havnebyggerier

At man i de seneste år har valgt at opføre bolig- og kontorbyggerier tæt på kajerne i de danske havne, har gavnet Centrum Pæle fra Vejle. Virksomheden har trods omsætningsnedgang forbedret indtjeningen.
Centrum Pæle i Vejle fremstiller armerede betonpæle til fundering, og i de seneste år har virksomheden nydt godt af danskernes hang til at bygge i kystnære områder.

- Vi har solgt rigtig mange pæle til byggerier ved Københavns Havn, men også til andre havne, hvor man har bygget meget, og i det hele taget bruges vores pæle mest i kystnære områder, siger adm. direktør Jacob F. Christensen fra Centrum Pæle, der trods en svag omsætningsnedgang kan konstatere en forbedret indtjening.

Ud af virksomhedens samlede produktion går 30-40% til eksport, og Jacob F. Christensen forventer en stigning i denne andel, da boligbyggeriet i Danmark er bremset op. Men han har stadig store forhåbninger til erhvervsbyggeriet, fortæller han til ErhvervsBladet.

Samtidig er han lidt usikker på fremtiden på grund af de meget usikre priser på cement og jern. Man har i årets løb oplevet en jævn stigning på cement på omkring 10%.

Centrum Pæle har to datterselskaber CP Test i Vejle og DMT i Tyskland. Centrum Pæle er et datterselskab af entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125