23948sdkhjf

BIG tegner tilbygning og tårn til vestjysk museum

Tilbygningen er på 500 kvadratmeter.
Den nye tilbygning, der er tegnet af BIG, bliver på 500 kvadratmeter og skal blandt andet rumme billetsalg, cafe og museumsbutik. Det er Museet for Varde By og Omegn, der er i gang med at etablere flygtningemuseet.

Tilbygning, der skal forbinde de to længer, bliver i cortenstål og glas. Indersiden af tilbygningen vil blive beklædt med limtræ.

BIG har desuden tegnet udsigtstårn, der skal stå midt i det store lejrområde og som skal give de besøgende et indtryk af det netop store område. Tårnet bliver i cortenstål og på 20 meter, ligesom det kommer til at bestå af en 400 meter lang rampe, der bugter sig hele vejen til toppen.

Toppen og bunden af tårnet forbindes desuden af en spindeltrappe, så alle uanset om de er til fods, i barnevogn eller i kørestol har mulighed for at komme op i tårnet.


Fakta om Flygtningemuseet
Flygtningemuseet skal etableres i en af de sidste tilbageværende bygninger fra flygtningelejren, nemlig lazaret B i den nordlige ende af lejren.
Lejren i Oksbøl eksisterede fra 1945-1949.
Det var Danmarks største lejr for tyske flygtninge med omkring 35.000 flygtninge i årene 1945-46.
Lejren var på fire kvadratkilometer og var nærmest en by bag pigtråd med skoler, hospitaler, eget politi med mere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08