23948sdkhjf

Experimentarium vil holde tidsplanen

Trods mandagens brand er udgangspunktet, at det nye Experimentarium åbner i september 2016.
Experimentarium i Hellerup blev mandag den 27. april ramt af en voldsom brand. Branden opstod omkring 14.30 i den bageste del af Tuborgs gamle tappehal i forbindelse med, at der blev lagt tagpap på et midlertidigt tag.

Branden udviklede sig hurtigt. Der skete heldigvis ingen alvorlig personskade. To personer er kommet lettere til skade. En tagdækker brækkede foden, da han sprang ned fra et midlertidigt tag, og en anden blev indlagt til observation for røgforgiftning.

Experimentarium tog i september sidste år hul på en omfattende ombygning med fornyelse af den gamle tappe-halbygning på ca. 16.000 kvm og udbygning med et areal på ca. 9.300 kvm. Der er tirsdag afholdt møde med entreprenører, arkitekter, bygherrerådgiver, byggestyrer og forsikringsselskaber med det udgangspunkt, at tidsplanen for det nye Experimentarium fastholdes.

- Det er udgangspunktet, at den nuværende tidsplan for ombygningen skal holdes, og det nye Experimentarium åbner i Hellerup i et totalt renoveret og forvandlet hus den 15. september 2016. Experimentariums ledelse er derfor gået i gang med at afdække, hvordan de sikrer tidsplanen for ombygningen. Bygningsarbejdet er dog allerede blevet genoptaget i de områder, der ikke er blevet påvirket af branden, skriver Experimentarium i en pressemeddelelse.

Et chok
Ifølge administrerende direktør Kim Gladstone Herlev er det siden mandag eftermiddag væltet ind med sympatitilkendegivelse fra ind- og udland. Mange mennesker tror, at hele Experimentarium er gået op i røg.

- Det er måske Danmarks bedst bevarede hemmelighed, men på grund af ombygningen har Experimentarium siden februar 2014 holdt til på Papirøen på Christianshavn. Derfor kom hverken publikum eller de unikke udstillinger noget til. Vi holder stadig åbent hver dag, siger han og fortsætter:

- Alle på Experimentarium er berørte af branden. Det er et chok at se ilden æde sig gennem bygningen, som har huset vores udstilling, været vores kreative arbejdsplads igennem mere end 20 år og hvor mange, mange børn og deres familier har leget naturvidenskaben. Når det er sagt, så er det vigtigt at holde fast i, at ingen er kommet alvorlig til skade, og det er trods alt det vigtigste overhovedet.

Læs mere om ombygningen af Experimentarium i artiklen "De største danske byggeprojekter i september"
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094