23948sdkhjf

Entreprenør Einar Kornerup A/S med overskud

Entreprenørvirksomheden Einar Kornerup kan igen i år fremvise sorte tal på bundlinien til trods for et stærkt utilfredsstillende resultat i EK-Viktoria A/S, der er en af landets førende inden for facade- og tagkonstruktioner i glas, alu og stål.
Entreprenørvirksomheden Einar Kornerup A/S har sine hovedaktiviteter indenfor nybyggeri, ombygninger, renovering og restaurering. Ud over Einar Kornerup A/S består virksomheden af selskaberne EK-Viktoria A/S, Einar Kornerup Jylland A/S, EK-Materiel og EK-Ejendomsadministration.

Koncernen har netop offenliggjort et regnskab med en omsætning på 485,5 mio. kr. Omsætningen faldt i løbet af året, hvilket var forventet fra regnskabsårets start. Det skyldes især et mindre fald i underentreprenørandel.

Resultatet på 10 mio. kr. er tilfredsstillende, selv om driftsresultatet i EK-Viktoria A/S var stærkt utilfredsstillende.

Både ordretilgangen og den samlede ordrebeholdning ved udgangen af regnskabsåret er tilfredsstillende.

Ved regnskabsårets afslutning beskæftigede koncernen 353 medarbejdere. Herudover var der hos underentreprenører på byggepladserne beskæftiget ca. 215 håndværkere.

Koncernen forventer en uændret omsætning, beskæftigelse og indtjening for indeværende regnskabsår.

Kilde: Einar Kornerup A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094