23948sdkhjf

Danskerne vil have indbrudssikre vinduer

Stigende efterspørgsel på indbrudssikrede løsninger til boligen får Outline til at inkludere en standardsikkerhedsløsning i alle vinduer
Selvom danskere i bund og grund er et tillidsfuldt folkefærd, stiger efterspørgslen efter indbrudssikre løsninger til boligen. Det mærkes tydeligt hos Outline Vinduer, der af samme grund er begyndt at inkludere en standard sikkerhedsløsning uden ekstra beregning i alle døre og vinduer.

Sikkerhedsløsninger er simpelthen et must i dag, lyder det fra vinduesproducenten.

Når Kanal 5’s nye reality-program, ”Det Store Indbrudseksperiment”, i disse uger ruller over tv-skærmene i de danske stuer, får udvalgte familier landet over lov at mærke på egen krop, hvad det vil sige at have indbrud. Deres hjem bliver endevendt, og værdifulde ejendele ”stjålet”.

Familierne får dog efterfølgende monteret nye og bedre sikkerhedsløsninger i huset. Ifølge vinduesproducenten Outline Vinduer, som bl.a. bidrager til programmet med nye vinduer, er mediernes store fokus på indbrud med til at rykke ved danskernes bevidsthed omkring risikoen for ubudne gæster.

- Mange internationale analyser konkluderer, at især vi danskere er et tillidsfuldt folkefærd. Her i landet stoler vi på hinanden og på ”samfundet”. Det er for eksempel ikke mange år siden, at man uden videre lod sin hoveddør stå ulåst, når man skulle ud.

I dag er vi det land i Europa med næst flest indbrud pr. borger, kun overgået af Grækenland. Måske har vi sovet i timen ift. indbrudssikring af hjemmet? Det får medierne nu lavet om på med programmer som ”Det Store Indbrudseksperiment”, siger Claus Petersen Koch, salgschef i Outline.

Sikkerhed bør være standard
I næsten alle indbrudstilfælde tvinger en tyv sig adgang til huset via vinduer og døre, og derfor er det også her, at de fleste starter med at indbrudssikre deres hus.

- De høje indbrudsrater og mediernes bevågenhed er et wake-up-call for de ellers så tillidsfulde danskere, som nu er blevet meget mere bevidste om, at de selv kan gøre en del for at bekæmpe indbrud, og det gælder især på de primære indgange til huset, siger Claus Petersen Koch.

På grund af den stigende efterspørgsel har Outline besluttet, at samtlige vinduer og døre kommer med en gratis, fast sikkerhedspakke, der bl.a. indeholder sikkerhedshængsler med skråtstillede skruer, der gør det svært for tyven at knække låseblikket fri af karmen, og sikkerhedslimet glas, som gør det vanskeligere for tyven at afmontere ruden. Standardpakken er inkluderet i prisen og kan suppleres med fx grebsspærre, bagkantsikring, brudsikret glas og elektronisk låsesystem til kunder, som ønsker en endnu højere grad af indbrudssikring.

- Som dagens Danmark ser ud, er det simpelthen et must, at vinduer og døre kommer med en række forskellige sikkerhedsløsninger, som allerede er inkluderet, når produktet forlader fabrikken, konkluderer Claus Petersen Koch.

Kun flere indbrud i Grækenland
I 2014 fik omkring 43.000 danske hjem besøg af ubudne gæster, hvilket svarer til, at der sker et indbrud hvert tolvte minut. Danmark har således en andenplads i Europa i antallet af indbrud pr. borger, kun overgået af Grækenland.
Kilde: Eurostat
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095