23948sdkhjf

Sanistål nedjusterer

På baggrund af foreløbige, ureviderede årsresultater fra Sanistål-koncernens selskaber, estimeres resultatet før skat i 2007 til niveauet 40 - 45 mio. kr. mod forventningen på 100 - 125 mio. kr. Efter en revurdering forventes en generel afmatning for 2008.
Som følge af at de udmeldte forventninger til årsresultatet ikke har kunnet realiseres, fremrykkes offentliggørelsen af selskabets estimerede årsresultat for 2007, og forventningerne til den økonomiske udvikling i 2008.

På baggrund af foreløbige, ureviderede årsresultater fra koncernens selskaber, estimeres resultatet før skat i 2007 til niveauet 40 - 45 mio.kr. mod forventningen på 100 - 125 mio.kr., jf. delårsrapporten for 3. kvartal 2007 i Fondsbørsmeddelelse 2007 nr. 30. af 12. november 2007.

Hovedårsagerne til resultatafvigelsen er:
- Den associerede virksomhed Brdr. AO Johansen A/S har i 2 tempi i meddelelser til Fondsbørsen nedjusteret forventningen til årets resultat før skat fra 110 mio. kr. til 60 mio. kr. Nedjusteringerne reducerer Sanistål A/S’ resultat med 15 mio. kr. i forhold til forventningerne.

- Indtjeningen i Carl F er reduceret med ca. 25 mio. kr. i forhold til forventningen. Dette skyldes afmatningen indenfor byggesektoren i 2. halvår 2007, integrationsomkostninger i Carl F, samt negative resultater i Carl F´s danske sikringsvirksomheder.

- Øvrige omkostninger er i 4. kvartal realiseret ca. 9 mio. kr. over forventningen, hvilket i væsentligt omfang kan henføres til betydelige omkostninger i forbindelse med integrationen af Carl F´s danske aktiviteter i Sanistål A/S.
- Logistikomkostningerne i Moderselskabet er i 4. kvartal forøget med 15 mio. kr. i forhold til forventningerne, inklusive forøgede hensættelser til fastholdelsesbonus på 4 mio. kr.

Regnskabet for hele året 2007
Året har været karakteriseret ved en betydelig vækst i omsætning og bruttoindtjening i Sanistål A/S’ danske salgssegmenter samt i dattervirksomhederne Serman & Tipsmark A/S, og aktiviteterne i Tyskland og de baltiske lande.

Koncernens estimerede resultat før skat for 2007 på 40 – 45 mio. kr. skal sammenholdes med et resultat før skat på 215 mio. kr. i 2006.

Forventninger til året 2008
Med udgangspunkt i afmatningen i byggesektoren i Danmark i slutningen af 2007, og de negative prognoser for 2008, har selskabet revurderet budgetforudsætningerne for 2008. Der forventes nu en generel afmatning i alle markedsegementer, dog stærkest indenfor Byg, Stålindustri og Carl F.

På denne baggrund forventes en begrænset omsætningsvækst i de danske selskaber. Aktiviteter og omkostninger tilpasses denne situation – med partiel virkning på resultatet i 2008. I løbet af 2008 vil centrallageret i Billund være fuldt indkørt. Dette forventes at reducere logistik-omkostningerne. I løbet af andet halvår ventes det nybyggede stållager i Taulov at blive indkørt, men som følge af de omlægninger og startomkostninger, der er forbundet hermed, ventes logistikomkostningerne for stål at stige i 2008. De samlede logistikomkostninger i 2008 forventes afviklet på niveau med 2007.

Sammenfattende forventes et koncernresultat før skat i 2008 i niveauet 60 - 90 mio. kr. Fra 2009 ventes sammenlagt væsentlige reduktioner i de samlede logistikomkostninger, og fra 2010 ventes den nye struktur fortsat at være helt på plads – med meget betydelige reduktioner i logistik-omkostningerne til følge, jf. delårsrapporten for 3. kvartal 2007 i Fondsbørsmeddelelse 2007 nr. 30 af 12. november 2007.

Saniståls årsrapport for 2007 foreligger, som oprindelig meddelt, fredag den 28. marts 2008.

Kilde: Sanistål A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101