23948sdkhjf

Selvbærende PUR-paneler testes i prøvehus

Selvbærende PUR-paneler testes i prøvehus
DC-System Insulation A/S er i øjeblikket ved at opføre et nyt prøvehus ved siden af fabrikken i Aars syd for Aalborg.

I projektet afprøver virksomheden sine egne selvbærende isoleringspaneler af polyurethan (PUR) for første gang i praksis.

- Når vi har valgt at opføre et prøvehus, så er det for at vise omverdenen, hvordan vores PUR-isoleringspaneler i praksis kan fungere som en selvbærende konstruktion. Det er en ny tankegang, siger salgsdirektør Allan Andersen og fremhæver en hurtigere byggeproces, tyndere vægge og garanti mod skimmelsvamp som nogle af de mest fremtrædende fordele ved de nye paneler.

Byggeriet blev igangsat i midten af februar og har allerede tiltrukket sig en del opmærksomhed. For nylig havde DC-System Insulation besøg af 25 ingeniørstuderende og deres undervisere fra Aalborg Universitet, som følger projektet med stor interesse.

- Det er en enorm fordel for os som virksomhed at have et tæt samarbejde med de studerende. De stiller en masse indsigtsfulde og relevante spørgsmål til projektet, som gør os endnu skarpere. Rent faktisk har vi fået tilknyttet to specialestuderende fra Aalborg Universitet, der har valgt vores prøvehus som undersøgelsesobjekt, fortæller Allan Andersen.

DC-System har indgået en aftale med Aalborg Universitet om, at deres studerende har fri adgang til at foretage test og målinger i prøvehuset, der ventes færdigbygget på denne side af sommerferien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078