23948sdkhjf

Intelligent sportsgulv gør ende på stregkaos

Et nyt sportsgulv udrydder stregkaoset på halgulvet. Varmestyret maling og it kan skifte stregerne ud, alt efter om der spilles håndbold, badminton eller basketball. Det er Virklund Sport i Silkeborg, der sammen med Alexandra Instituttet i Århus har udviklet kunststofgulvet.
Ved hjælp af varmestyret maling og it kan et nyt intelligent idrætsgulv gøre en ende på stregkaoset på halgulvet. Producenten af sportsudstyr Virklund Sport i Silkeborg og Alexandra Instituttet i Århus har sammen udviklet et kunststofgulv, der skifter udseende alt efter, hvilke idrætsudøvere, der skal slå deres folder på gulvet.

Det er temperaturfølsomt termokromatisk maling, der kan få stregerne frem på gulvet ved hjælp af gulvvarme og et computerprogram.
Indtil videre har Virklund Sport udviklet en demonstrationsmodel på én kvadratmeter, men har allerede allieret sig med et arkitektfirma, der skal promovere ideen for bygherrerne.

- Teknologien er på plads, og vi ved, at det virker i praksis. Nu mangler vi bare at finde en bygherre med store visioner, som er parat til at slå til og vil være med til at opføre den første full scale-version af sportsgulvet, siger Peter Stampe fra Virklund Sport.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14