23948sdkhjf

Verdens største rørklokke installeret på Aarhus havn

NCC var på sin hidtil sværeste opgave under byggeriet af Dokk1.
Verdens største rørklokke skulle via en kæmpe mobilkran 30 meter op i luften, før den kunne sænkes den ned gennem taget og monteres.

Rørklokken indgår i kunstværket Gongen, som er del af den kunstneriske udsmykning af Dokk1. Klokken er støbt i bronze, er 7,5 meter lang, 80 cm i diameter og vejer cirka 3 tons. Det gør den til verdens største klokke af sin art.

NCC Construction, som har opført råhuset til Dokk1 og har ansvaret for den daglige ledelse af byggepladsledelsen, havde også den vanskelige opgave at montere rørklokken i Dokk1. Områdedirektør Allan Helledie fra NCC siger:

- Det var spændende at installere et helt andet element i det næsten færdige hus, end vi er vant til i dagligdagen. Vores opmærksomhed bliver skærpet på en anden måde, når vi skal håndtere et unikt værk som Gongen. Intet måtte jo gå galt, og koordinering imellem mange forskellige interessenter skal være på plads.

Kunstværket får en helt central placering i Dokk1 oven for medierampen, der er den store indvendige trappe, der forbinder husets niveau 1 og 2. Når klokken hænger sikkert i ovenlyset, bliver den påmonteret en slåarm, som nybagte forældre kan aktivere fra fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, når et barn er bragt til verden. Dermed bebuder Gongen nyt liv i Dokk1.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078