23948sdkhjf

Hustømrerne i Aalborg vokser til det dobbelte

Afdelingen udvider markant, og den digitale satsning får en stor del af æren.
Der fordobles op i mere end én forstand hos Hustømrerne på Halkjærvej i Aalborg S. De seneste par år er ordrerne vokset til det dobbelte, og det samme er antallet af medarbejdere. Derfor er afdelingskontoret under en tiltrængt ombygning og udvidelse til det dobbelte antal kvadratmeter. Med væksten er antallet af medarbejdere i dag oppe på otte funktionærer og næsten 50 timelønnede – heraf 10 lærlinge.

Samtidig med væksten og udvidelsen af kontoret er tømrernes værktøjskasse blevet suppleret med et nyt værktøj - en iPad med adgang til internettet. Det har sat ekstra skub i løsningen af opgaverne og gjort det lettere at kommunikere med kunderne og mellem medarbejderne i afdelingen.

- Selvom Hustømrerne har næsten 100 år bag sig, vil vi gerne være fanebærere for brugen af ny teknologi i det daglige, siger den 33-årige afdelingschef Morten Sort Mouritsen.

Effektiv sagsstyring
Med mail og online adgang til softwaren, der styrer sagerne, går papirgangen og dokumentationen af opgaverne meget hurtigere og mere effektivt. Den nyudnævnte servicechef Peter Kristensen fortæller, at sagsstyringen i dag er nærmest fejlfri til gavn for serviceafdelingens kunder, der hovedsagelig er boligforeninger og andre professionelle bygherrer.

- Vi har fået ros af vores kunder for effektiviteten i forbindelse med afleveringen af f.eks. synsrapporter og dokumentation samt et meget hurtigere flow af papirer og fakturaer. Sagsstyringen er blot begyndelsen på IT-brugen, for der er meget mere under opsejling, siger servicechef Peter Kristensen.

Hustømrerne A/S har også afdelinger i Aarhus og Aabenraa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079