Bjerg Arkitektur flytter til Aalborg
Arkitektfirmaet Bjerg Arkitektur flytter hovedsædet til Aalborg efter at have resideret i Hjørring siden 1984. Det sker for at sætte yderligere gang i væksten.
Efter årstusindskiftet tog virksomhedens stifter og ejer Kjeld Bjerg en beslutning.
- Vi fik udvidet virksomhedens kapitalgrundlag, traf beslutning om massive investeringer i ny teknologi og udviklingen af det digitale byggeri, og valgte for to år siden Aalborg som base for virksomhedens udvikling.
Med flytningen satser Bjerg Arkitektur på at udvikle den industrielle produktion til byggeriet blandt andet med et nyt koncept for modulopbyggede boliger og digital projektering.
Virksomheden har i dag 30 medarbejdere på tegnestuerne i Aalborg og Hjørring.
Kilde: Nordjyske.dk