Byggeri af meninghedshus stoppet
Menighedsrådet ved Holmens Kirke har sat en foreløbig stopper for opførelsen af et nyt meningshedshus ved kirken. Det skyldes de mange protester over byggeriet, der omfatter en 40 meter lang og fem meter høj bygning i kirkehaven umiddelbart ved siden af kirken.
Byggeriet er mødt med kritik fra bl.a. Foreningen Til Hovedstadens Forskønnelse og den tidligere formand for Akademirådet, arkitekt Karen Zahle.
- Jeg synes, at Holmens Kirke er meget interessant og færdigbygget. Det vil være at gå over stregen at lave mere på det område, har Karen Zahle tidligere udtalt til Berlingske Business.
Også formanden for Ny Carlsbergfondet Hans Edvard Nørregård-Nielsen har kritiseret byggeriet for at ødelægge det smukke billede kirken og haven udgør.
Byggeriet, der nu er stoppet, skulle have været færdigt i foråret 2009.