Ilt til byggeriet
Center for Ledelse i Byggeriet sætter fokus på at formidle centrets viden til byggeriets aktører. I 2008 sker det gennem en række spændende seminarier, en bogudgivelse og gennemførsel af en sommerskole.
- Alle snakker om, at byggeriet laver fejl, men hvis vi kan vise empirisk, at problemet ofte er, at man tager fejl – at man misforstår opgaven, og udfører den korrekt, men altså med uønskede konsekvenser – så kan man umiddelbart se, at det er helt nye ledelsesmæssige virkemidler, der skal til, hvis man vil undgå fejlene, fortæller professor Kristian Kreiner.
Det er denne type indsigter, og de implikationer for ledelse i byggeriet som de tilbyder, der nu fokuseres på i centrets vidensformidling til byggeriets aktører.
Seminarer for byggeriets aktører
Indtil videre er der planlagt 4 seminarer i foråret 2008.
21. februar 2008 Man laver ikke fejl - man tager fejl! v/Kristian Kreiner & Lise Damkjær
13. marts 2008 Lean - bedre ledelse, tabte potentialer og skjulte dilemmaer v/ Kenneth Brinch Jensen
24. april 2008 Om markedet for nye byggeteknologier v/ Eva Boxenbaum
22. maj 2008 Et kritisk blik på sikkerhedskultur v/ Lise Justesen
Kilde: Center for Ledelse i Byggeriet