En overraskende dom
EU-retten har vurderet, om det er foreneligt med fællesskabsretten, når fagforeninger iværksætter blokader for at få en udenlandsk virksomhed til at indlede lønforhandlinger og tiltræde en kollektiv overenskomst. Det er ikke i orden i alle situationer, mener domstolen.
Af - sådanne kollektive kampskridt i form af en blokade af byggepladser udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, der i den foreliggende sag ikke er begrundet med henvisning til det almene hensyn om beskyttelse af arbejdstagerne.
Dermed underkender domstolen i visse situationer fagforeningers ret til at udøve kollektive kampskridt med den begrundelse, at det er i modstrid med ønsket om den frie udveksling af tjenesteydelser. Dansk Byggeri overvejer, hvorvidt dommen har konsekvenser for Danmark.
- Dommen er umiddelbart overraskende. Men afgørelsen vil sandsynligvis ikke få de store konsekvenser i forhold til de sager i byggeriet, hvor udenlandske virksomheder bliver bedt om at tiltræde de generelle overenskomster. Det er værd at notere, at det ifølge dommen ikke er foreneligt med fællesskabsretten at tvinge en udenlandsk virksomhed til en dyrere overenskomst end de generelt gældende. Vi tager dog endnu forbehold i forhold til at udmale dommens fulde konsekvenser, lyder det kortfattet fra direktør Børge Elgaard, Dansk Byggeri.
Domstolen mener, at de svenske fagforeninger gik for vidt, og at de kom i konflikt med fællesskabsretten ved at påtvinge en udenlandsk virksomhed en dyrere overenskomst end de generelt gældende i den svenske byggesektor. På den baggrund anerkender domstolen ikke fagforeningernes ret til at anvende blokade som konfliktmiddel.
Sagen har sit udspring i Sverige i 2004, hvor et lettisk selskab med et antal lettiske arbejdstagere udførte en omfattede renovering og udvidelse af en skole i byen Vaxholm.
Den 2. november 2004 iværksatte Byggnadsarbetareförbundet en blokade, og det svenske elektrikerforbund iværksatte en sympatiaktion. Efter at afbrydelsen af arbejdet havde stået på et stykke tid, blev virksomheden taget under konkursbehandling, og de lettiske arbejdstagere rejste tilbage til Letland.
Den svenske Arbetsdomstolen har anlagt sag vedrørende lovligheden af de kollektive kampskridt og om erstatning for det lidte tab ved De Europæiske Fællesskabers Domstol. og her rejst spørgsmålet om, hvorvidt fællesskabsretten er til hinder for sådanne kollektive kampskridt. Det er dette spørgsmål, som domstolen nu har udtalt sig om.
Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk
